Tilbage til forsiden
Forsidebillede

  Forside

  Hvor farlige er de?
  Hvad gør jeg?
  Hvor kan jeg få hjælp?
  Testmetoder
  Hvilken test er bedst?
  Periodisk kontrol
  Svar på ofte stillede spørgsmål

  Peroxiddannende kemikalier
   - Gruppe A
   - Gruppe B
   - Gruppe C
  Kemi
   - Kemiske strukturer
  Faglitteratur

  Om webstedet og links

Testmetoder


Der findes flere forskellige metoder til påvisning af peroxider i peroxiddannende kemikalier. Metoderne omfatter teststrimler baseret på en enzymatisk reaktion samt kemiske metoder baseret på fx kaliumiodid og titanoxysulfat.

Påvisning med enzymbaserede teststrimler
Anvendelse af enzymbaserede teststrimler er nemt og hurtigt. Teststrimler i handlen er anvendelige til selektiv måling af hydrogenperoxid-koncentrationer i vandig opløsninger. Der kan være problemer med at bestemme polymere peroxider, som under nogle omstændigheder kan dannes i simple ethere fra "gruppe A og "gruppe B. Visse organiske peroxider, fx alkylperoxider, kræver forudgående oplukning af peroxidet ved behandling med stærk syre. Enzymet, der ligger til grund for påvisningen af peroxider med teststrimler ødelægges i stærke syrer. En påvisning af alkylperoxider med teststrimler i prøver, oplukket med stærk syre, kræver derfor efterfølgende neutralisering af prøveopløsningen forud for målingen med teststrimler.

Kolorimetrisk påvisning med kaliumiodid
Ved tilsætning af iseddike tilsat natriumiodid eller kaliumiodid spaltes alkylhydroperoxider og dialkylperoxider. Der kan dannes hydrogenperoxid, som reducerer iodid til frit iod. En prøves indhold af peroxider kan således vurderes på baggrund farvning af prøven, gul ved lavt indhold og brun ved højere indhold.

Kolorimetrisk påvisning med titanoxysulfat
Alkylhydroperoxider og dialkylperoxider kan spaltes ved tilsætning af stærk syre. Derved kan dannes hydrogenperoxid. Hydrogenperoxid reagerer med titanoxysulfat-reagens under dannelse af et stabilt gul-orange peroxokomplex. En prøves indhold af peroxider kan således vurderes på baggrund gul-farvning af prøven.

Metode
Prøve og reagens blandes i forholdet 1:1. Efter omrystning og henstand i mindst to minutter observeres farven, og den sammenlignes med farveskala for kalibreringsopløsninger. For ikke-vandblandbare stoffer kræves grundig omrystning for at sikre kontakt mellem peroxider og reagens. Reagens: Titanoxysulfat i 27-31% svovlsyre, Fluka.

Farveskala for kalibreringsopløsninger.
Fortyndingsrække

Anbefaling
Ved kontrol af peroxidindhold i opløsningsmidler/kemikalier, hvor der er foreligger viden om, at enzymbaserede teststrimler giver korrekt resultat, kan disse anvendes. Ved manglende information herom anbefales det i praksis at anvende titanoxysulfat metoden. Kemisk Beredskab har ingen erfaring med anvendelse af kolorimetrisk detektion med kaliumiodid.

Information om peroxiddannende kemikalier - Beredskabsstyrelsen © 2010. Skriv til