Tilbage til forsiden

Fakta om kemiske kampstoffer

Kemiske kampstoffer er fællesbetegnelsen for gasser, væsker og faste stoffer, der på grund af deres giftige effekt forsætligt anvendes mod mennesker eller dyr.

Kampstofferne bliver jævnligt kaldt for krigsgasser, hvilket dog er misvisende. Langt de fleste kemiske kampstoffer er nemlig væsker ved stuetemperatur.

Udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske kampstoffer er reguleret i medfør af de Forenede Nationers konvention om forbud mod kemiske våben - i almindelighed kendt som C-våbenkonventionen.

Links nedenfor henviser til Indsatskort for kemikalieuheld på netstedet .


Nervegasser
Nervegasser er væsker, der er i familie med de pesticider, landbruget eksempelvis anvender til bekæmpelse af insekter. Nervegasserne har dog en væsentlig højere giftighed. De blokerer nervesystemet og kan virke dræbende på få minutter. Optagelse kan ske både ved indånding og gennem hud og slimhinder. Eksempler på nervegasser:
      Cyclohexylsarin
      Sarin
      Soman
      Tabun
      VX


Cyanforbindelser (blodgifte)
Cyanforbindelser benævnes også blodgifte, men betegnelsen er misvisende. Stofferne i denne gruppe blokerer kroppens udnyttelse af ilt og kan virke dræbende på få minutter. Bromcyan og chlorcyan virker endvidere irriterende på hud og slimhinder og er tårefremkaldende. Eksempler på cyanforbindelser:
      Bromcyan (Cyanogenbromid)
      Chlorcyan (Cyanogenchlorid)
      Dicyan
      Hydrogencyanid (Cyanbrinte)


Blistergasser
Blistergasser er typisk væsker, der virker blæreudtrækkende og celleødelæggende. Særligt øjnene er udsatte. Symptomerne for nogle af stofferne kan optræde forsinket og først vise sig efter 3-24 timer. Eksempler på blistergasser:
      Ethyldichlorarsin
      Kvælstofsennepsgas
      Lewisit
      Methyldichlorarsin
      Phenyldichlorarsin
      Phosgenoxim
      Sennepsgas
      Sesquisennepsgas


Kvælegasser
Kvælegasserne er gasser eller letflygtige væsker, der påvirker lungerne. Visse af stofferne virker endvidere irriterende på hud og slimhinder og er tårefremkaldende. Eksempler på kvælegasser:
      Bis(trichlormethyl)carbonat (Triphosgen)
      Carbonylchlorid (Phosgen)
      Chlorpicrin
      Diphosgen


Nysegasser
Nysegasser er en gruppe af faste stoffer, der spredes som en røg. De virker ætsende på hud og slimhinder og påvirker luftvejene. Selv små koncentrationer i kort tid kan være uudholdelig. Eksempler på nysegasser:
      Diphenylchlorarsin (Clark I)
      Diphenylarsincyanid (Clark II)
      Diphenylaminchlorarsin (Adamsit)


Tåregasser
Tåregasser er en gruppe af væsker og opløste faste stoffer, der typisk spredes som meget små dråber (aerosoler). De virker irriterende på fugtig hud og slimhinder og er tårefremkaldende. Udsættelse for små koncentrationer kan være uudholdelig. Eksempler på tåregasser:
      Benzylbromid
      Benzylcyanid
      Bromacetone
      Bromacetophenon
      Brombenzylcyanid
      Brommethylethylketon
      Chloracetophenon
      CS-gas
      Ethylbromacetat


Præstationsnedsættende stoffer (psykogasser)
De præstationsnedsættende stoffer, der også kaldes psykogasser, er en række narkotiske faste stoffer. De påvirker alle nervesystemet. Stofferne er virksomme selv ved indtagelse af særdeles små mængder. Eksempler på præsentationsnedsættende stoffer er:
      BZ
      LSD


Toksiner
Toksiner er en fællesbetegnelse for giftige stoffer af biologisk oprindelse. To af disse er omfattet af FN's C-våbenkonvention. De to toksiner er:
      Ricin
      Saxitoxin


Aktuelle emner - © Beredskabsstyrelsen 2011. Skriv til